Denne bacheloropgave undersøger, hvordan psykologer og psykiatere oplever, at sociale medier påvirker unges forståelse af mentale lidelser, deres forventninger til behandling samt de kliniske og etiske udfordringer, der opstår i denne kontekst. Gennem kvalitative interviews med fagpersoner belyses, hvordan sociale medier både kan fungere som oplysningskanal og som kilde til forenklede eller fejlagtige sygdomsfortællinger.Resultaterne viser, at mange unge møder op i behandling med selvdiagnoser baseret på indhold fra platforme som TikTok og Instagram. Disse diagnoser er ikke altid i overensstemmelse med kliniske kriterier, men kan have stor betydning for den unges identitet og sociale tilhørsforhold. Fagpersonerne beskriver derfor en dobbelt opgave: at anerkende de unges oplevelse og samtidig sikre en faglig, evidensbaseret vurdering.Undersøgelsen konkluderer, at sociale medier spiller en dobbeltrolle i unges mentale sundhed og understreger behovet for strategier, der både adresserer faglig præcision og den sociale funktion, digitale narrativer kan have. Opgaven bidrager med et klinisk perspektiv på et område, hvor digitale kulturer i stigende grad præger behandlingsrelationen.